Vær anstændig med plakater
Plakater kan pynte, plakater kan motivere.
Man kan finde billige plakater, man kan finde dyre plakater.
Man kan finde store plakater, man kan finde små plakater.
Ja, man kan vel næsten ligefrem sige, at hvis man kan tænke sig til en størrelse og et motiv på en plakat, så eksisterer det garanteret, dette nemme alternativ til malerier, og som man let kan kopiere.
Men plakater kan også provokere.
De kan have et motiv, der støder i forhold til grafisk indhold, religiøs opfattelse, politisk standpunkt eller meget andet.
Det er det herlige ved Danmark, at vi kan få lov til at ytre os med ytringsfriheden, som er en den af vores grundlæggende rettigheder som borger i landet.
Dog kan man godt mane til betænkelighed og lige vise respekt for andre mennesker, for bare fordi man kan plastre en plakat op – enten derhjemme eller i det offentlige rum – som man ved, vil støde andre, behøver man jo ikke gøre det.
Hovedargumentet er ofte, at det er del af ens grundlovssikrede rettigheder, at man må sige, hvad man vil, men i den argumentation glemmer man ofte medmenneskeligheden og respekten.
I en tid, hvor landegrænser lader til at ophøre, folk vandrer fra land til land som rene nomader, og vi kan få alt at vide over hele verden med et klik i hånden; er dem, der før i tiden var langt væk, næsten kommet ind i vores private bolig.
Og de ser med, hvad man laver og slår op med blandt andet plakater, om det så er fysiske eller den digitale af slagsen på de sociale medier.
Man bør spørge sig selv: Hænger man en plakat op bare for at provokere?
Gør man det, fordi man gerne vil lave stof til eftertanke hos beskueren, hvor der ligefrem er tale om kunst?
Det første kan være nederdrægtigt, mens det sidste kan være en fin ting – men det er en hårfin grænse ofte.
