Angst og panik – få den rette behandling

12 September 2019 Astrid Pedersen

editorial

De fleste af os kender til følelsen af panik, når en umiddelbar fare truer vores liv eller førlighed. Det kan for eksempel være hvis vi er lige ved at blive kørt ned. Sveden springer fra porerne, hjertet hamrer derudaf, alle muskler spændes og kroppen reagerer per refleks ved at springe så hurtigt og langt som vi aldrig før havde troet muligt.

Mange mennesker beretter, at de i disse situationer nærmest får blackout, hvilket helt sikkert skyldes, at kroppen tager styringen. Det kan jo ikke nytte noget, at man står og tænker sig om i en sådan situation. En panik reaktion vil sætte alle de funktioner ud af spil, som ikke bidrager til enten flugt eller kamp, og styrke de, der gør. Dette bevirker, at mange oplever superkræfter som følge af panik. Men det er stadig ikke nogen behagelig følelse, og de fleste vil sikkert genre være den foruden.

Panikangst – frygteligt og invaliderende

Forestil dig nu, at den følelse kan ramme dig uden at der er en reel fare til stede – og uden noget som helst forvarsel. Pludselig får du åndenød, hjertebanken og sortnen for øjnene ganske uden grund. En uforklarlig følelse af rædsel overmander dig, og du har mest bare lyst til at flygte langt væk. Måske fryser alle dine lemmer og du føler, at du er ved at besvime. Dette er virkeligheden for mennesker, som lider af panikangst.

Et sådant anfald kan ramme når som helst og hvor som helst – til børnefødselsdagen, på kontoret, eller i bussen. Og selv om panikangst ikke i sig selv er farligt, kan det give anledning til andre angst lidelser, idet man vil udvikle angst for hvornår det næste anfald skal indfinde sig.

Lider du af denne type anfald, er det vigtigt, at du kommer i den rette behandling. Læs mere på https://larsroedandersen-psykoterapi.dk/ 

More articles

04 March 2023

Teltudlejning