Autolakering – ikke for meget og heller ikke for langt
Lad os starte milevidt fra noget, der har med autolakering at gøre, nemlig i filosofiens verden og flere tusinde år retur.
For allerede ved de græske filosoffer grundlagde man ikke bare mange ting vedrørende matematik, etik og logisk tænkning, man fik også stadfæstet nogle regler for menneskelig adfærd, der gjorde godt, når man skulle begå sig i et samfund.
Dette var grundlaget for mange af de ting, som vi stadig beskæftiger os med i dag, og selvom de har forandret sig markant, så kan deres betydning ikke benægtes: der var helt her tilbage, at mange ting begyndte.
Hvad fandt man så på dengang?
Man fandt ud at, at man skulle leve efter den gyldne middelvej, og hvad vil det så sige?
Det betyder, at man hverken skal leve på en sted eller kaste om sig med værdier eller indsamle de samme af slagsen, bare fordi man kan.
Man må gerne, men man skal helst ikke gøre det, da det ikke fører til et godt liv.
På samme måde kan man kalde det at leve i mådehold, hvilket også er at sammenligne med at indgå i et kompromis, for selvom ingen bliver 100 procent tilfredse, så er det bedre, at begge parter bliver 50 procent tilfredse, end at en bliver 0 procent tilfreds – den slags starter krige.
I praksis hedder dette også spilteori, men det kommer vi ikke nærmere ind på her.
Men hvorfor taler vi om dette emne angående noget mere mondænt og simpelt som autolakering?
Jo, for tro det eller ej, så det med at leve i balance kan komme helt ned til, at man hverken skal lakere bilen for lidt for at spare penge eller tro, det er nok; ej heller skal man sjaske ens køretøj til i lak, da bilen ikke har godt for det.
Også her drejer det sig om at leve i mådehold.
