Hvorfor det er så svært for os at gøre noget for regnskoven
Det er jo faktisk ikke fordi, vi ikke gerne vil gøre noget for redde regnskoven.
Hvis nogen bankede på din dør og sagde: “red regnskoven”, så ville du med garanti sige, at det ville du da gerne gøre, hvis du viste, hvordan du kunne.
Er der tale om en naturfredningsforening, der kigger forbi, så har de måske en masse forslag til, hvordan du kan donere penge til dem eller andre grupper, der så lover at gøre noget for dine og andres penge på at redde regnskoven.
Selv hvis du ikke blev spurgt direkte, så ville du som anstændigt menneske tænke for dig selv, at selvfølgelig vil du da gerne gøre noget for regnskoven.
Og med tanke på, hvor meget fokus der er kommet i de senere år på, hvordan vi skal passe på vores klima, så er det da imponerende, da det stadigvæk ser ud som om, at regnskoven på verdensplan bliver mindre og mindre og dyr og planter uddør.
Vi tror, at årsagen ligger i flere pointer, der knytter sig til forskellige elementer.
For det første er alle mennesker egoister. Det er en ren refleks for overlevelse. Vi skal have det godt selv, før vi kan hjælpe andre.
I gennemsnit har langt de fleste danskere det dog godt og er bedre stillede end mange andre nationer ude i verden, så hvorfor har vi ikke overskud til at hjælpe regnskoven også?
Nok fordi vi ikke kan mærke indvirkningen af, at regnskoven forsvinder, på vores egen krop, og kan vi ikke selv mærke, hvad problemet er, så et det svært at forstå og fornemme omfanget af problemet, når man selv står og har det godt.
Desuden tror vi også, der knytter sig noget mistillid til flere af disse foreninger, der lover at hjælpe regnskoven – ubeskåret.
Men ved vi, om de penge bliver brugt på lønninger eller fordelt, som vi gerne vil?
Hvis vi ikke kan direkte se, hvad vores penge går til, så er vi ikke meget for at slippe skejserne.
