Er den human factor ved at dø ud?
I denne artikel skal vi se lidt nærmere på det med, om man er ved at negligere og glemme den menneskelige faktor, som vi her har oversat til human factor på engelsk, eller om den faktisk trives helt fint, fordi den har fået mere værdi?
At tale om human factor drejer sig her om, at man husker at have den menneskelige forbindelse, som man let kan overse i denne digitale verden, hvor det meste kommunikation foregår online.
Tag et meget almindelige eksempel, som de fleste nok kender til:
Du skal have noget godt slagterkød til en middag om aften, så du går ned i det lokale, større supermarked, hvor du altid har købt kød og bestiller det i delikatesseafdelingen.
I gamle dage kendte denne lokale slagter en godt nok, og man kunne få en sludder for en sladder på stedet; nu er der ikke tid til den slags snik-snak, så man får bare hurtigt kødet for at give plads til den næste i køen.
Human factor er stadig en vigtig medspiller
Dette kan jo overføres til, at de fleste mennesker skriver til hinanden digitalt. Mange arbejder hjemme, fordi det er lettere med familielivet, så de hverken ser chefen eller ens kollegaer.
Man sender mails, holder online møder med videre, og så kan man måske argumentere for, at denne forbindelse da giver lidt menneskelig forbindelse, men man er stadig forskudt i tid, og man har ikke den fysiske kontakt direkte at kunne se hinanden i øjnene, dufte hinanden og dele oplevelser på stedet.
Så kan man frygte, at sådan bliver fremtiden, men tænk lige på en jobsamtale. Den slags har man stadig ikke droppet, for den bedste måde at finde ud af, om man spiller sammen, er ved at mødes. Fysisk.
Og når man vender retur til slagterhistorien, så går mange jo nu om dage i torvehaller med videre, hvor de vil kende deres slagter og tale om udskæringer – som var det gamle dage!
