Forebyg dårligdomme med regelmæssige besøg hos din tandlæge
Har du også gået rundt og udskudt dit halv- eller helårlige tandlæge besøg – måske oven i købet i flere år? Så bør du faktisk se at komme af sted. Det er ikke for sent, selv om der måske er gået rigtig lang tid siden din seneste tur i tandlæge stolen – og du vil blive glad for, at du gjorde det, når først det er overstået.
Din tandlæge kan opdage – og forebygge – alvorlige sygdomme
Selv om du måske ikke har decideret tandpine eller andre former for smerter eller ubehag i tænder eller tandkød, er det stadig vigtigt, at dine tænder med jævne mellemrum får et grundigt eftersyn. Når tandlægen får mulighed for at tage dine tænder, gummer, og tandkød i øjesyn, har han eller hun mulighed for at opdage forstadier til eksempelvis parodontose, karies, tandbylder eller andre sygdomme som – hvis de tages i opløbet – kan behandles så effektivt, at du måske aldrig kommer til at mærke noget videre til dem. Venter du, kan det der imod hurtigt blive for sent, og du kan risikere at skulle af med en eller flere tænder. Og en bro eller krone er en del dyrere end en forebyggende behandling.
Få den rette rådgivning og vejledning hos din tandlæge
En dygtig og kompetent tandlæge eller tandplejer er andet og mere end blot en fagperson. Som tandlæge er man nødt til at være menneskekender i en vis udstrækning. De færreste mennesker synes, at det er fryd og gammen at gå til tandlæge – og derfor skal en tandlæge være opmærksom på, hvorledes patienten reagerer. Hos din tandlæge bør du, foruden en tryg og professionel behandling, samtidig kunne få råd til den daglige pleje af dine tænder – således at du faktisk kun behøver at gå til tandeftersyn én gang om året.
Du kan læse mere om dygtige tandlæger i netop dit nærområde på https://plus1.dk/