Kan en skumrutsjebane blive lidt for sikker og kedelig?
Vi skal ikke sidde her og romantisere over fortiden og udlægge den som bedre, for generelt er det jo kun godt, at vi får mere tarv på vores unger, passer bedre på dem og holder øje med dem.
Derfor er noget af det nyeste en skum rutsjebane, og det er ikke sådan en af sæbebobler, men derimod af materialet skum, som man kender det, at små børn leger med.
Og her mener vi helt, helt små børn, der dårligt nok kan kravle ordentligt, men som da ikke skal miste suset ved at rutsje på en rutsjebane.
Men selv efter et lille stykke tid begynder den jo at blive kedelig og velkendt, så man gerne vil have nye udfordringer.
Der er jo de mennesker, som mistrives ved gentagelser, der gerne vil udfordres, og hvis de ikke udvikler sig på den måde, så sygner de hen og bliver en skygge af dem selv – eller ligefrem bliver dårlige medborgere.
En skumrutsjebane skal ikke indtage gadebilledet
Så er der jo også de mennesker, som kan lide gentagelser, da de hader forandringer, men angående sjov vil man enten gerne opleve noget nyt hver gang eller intensivere det, som man kender.
Men hvis man så nu tager denne skumrutsjebane og gør den til noget, man kan finde i bybilledet på legepladser, så bliver det måske lidt for meget af det gode.
I forvejen laver man jo de legepladser af blød beton, så børnene ikke kommer til skade på nogen måde, selvom det er en del af det at vokse op.
Forældrene kigger også hele tiden med på legen, så de fjerner børnene, når de kommer ud i ukendt territorie, for de skulle nødigt komme til skade; men så påtager de børn sig de voksnes ubegrundede skræk.
Man skal kunne udforske og lege på en rutsjebane, også selvom det er ensbetydende med, at man får sig nogle knubs.
