Hvornår skal jeg købe hund?

Der findes ingen særlige tidspunkter på året hvor det er bedre eller mere gunstigt at anskaffe en hund end andre. Når det så er sagt, kan det være en god idé at vente med at hjembringe sin hund til om foråret eller den tidlige sommer, hvor det er sjovest at gå tur og nyde udelivet sammen med hunden eller hvalpen.

Er det en hvalp du overvejer at anskaffe, skal du være sikker på at du kan få plads på diverse hvalpeskoler og kurser i lydigheds træning. Du kan lige så godt time hundens hjemkomst med disse aktiviteter – for de er på det nærmeste påkrævet, hvis du og din hund skal have glæde af hinanden.

Hvad skal hunden bruge af udstyr?

Det er smart at sørge for at al hundens udstyr er i hus førend hunden kommer hjem. Hunden skal bruge en god seng, som er behagelig for den at ligge i.

Lige som mennesker har hunde brug for et trygt og lunt sted at sove, og du bør ikke henvise hunden til en hård kurv med et gammelt tæppe. Find i stedet en rummelig hundeseng med god støtte og et vaskbart betræk – og gerne et rigtigt hundetæppe, som hunden kan bruge hvis det er koldt.

Du bør også investere i solide og rengøringsvenlige skåle til mad og vand – gerne i rustfrit stål. På den måde sikrer du at hunden altid har noget rent at spise og drikke af. En hundeline og et halsbånd eller en sele i god slidstærk kvalitet sikrer at du trygt kan gå tur med din hund. Og masser af hundelegetøj kan forhindre dine sko og møbler i at blive gnasket til ukendelighed.

Hvis du vil vide mere om hvad du bør overveje i forhold til det at anskaffe en hund, kan du læse meget mere på https://vores-dyr.dk/den-ultimative-tjekliste-foer-koeb-af-hund/